Sommerferie med Ma-Ry 1999. 

Vi tyvstartede på vores ferie med at flytte båden ud til havet en uge før vores ferie startede.
Båden blev hentet i Ry torsdag eftermiddag og  kørt til Horsens og blev sat i havnen. Vi sejlede ud af Horsens Fjord ved 20 tiden. Det var dejlig at komme ud at sejle på noget mere vand igen.
Vi sejlede ud til vigen lige før Snaptun, der var en ankerbøje ledig som vi fortøjede ved, der var næsten hel vindstille så det var et dejlig sted at ligge. Tidlig fredag morgen stod vi op og fik morgenmad og fik liv i motoren, så sejlede vi op mod Tunø. Der var fint vejr så vi havde en god tur derop.


(Større klik på billedet)

Vi fik en god plads ved en af broerne senere kom der en sejlbåd fra Egå og lå på siden af os, det gjord den resten af weekenden, så det var fint. Vi var så på Tunø, vi slappede af gik nogle ture på øen, vi gik faktisk rundt om hele øen. Det er en dejlig ø at komme til, der er jo ingen biler der ovre, så der er fredeligt  på hele øen.
Søndag over middag sejlede vi til Marselisborg Havn, hvor båden så skulle ligger til næste søndag, hvor vi så skulle starte på vores ferie. Vi fik en god plads, hvor vi kunne ligge hel ugen. Det var så meningen, at vi skulle bo i båden den uge og tage på arbejde der fra. Tina arbejder jo i Århus, og jeg kunne tage lastbilen der ud og begynde derfra om morgen, det gik fint med det.
Mandag aften gik vi en ture om i byen, vi gik en tur ned i latinerkvarteret, hvor vi var på cafe. Onsdag  sejlede vi ned mod Norsminde med nogle venner for at fiske, vi fangede ingenting. Fredag efter arbejde var der så varmt, der var hel vindstille inde i havnen, så vi besluttede os for, at sejle ud. Vi sejlede så mod Begtrup Vig, der  ankrede vi op, der var rigtig dejligt der med en rigtig flot solnedgang.


(Større klik på billedet)

Lørdag formiddag sejlede vi tilbage til Marselisborg, vi skulle hjem og til bryllup ved nogle af vores venner.
Søndag kl 11 startede ferien, vi sejlede mod det Sydfynske. Lægger ud med at sejle ca. 60 sømil ned til Svinø ned i Gamborg Fjord, en god tur med lidt vind før Samsø. Når man sejler ind til Svinø er der ikke meget vand under båden, vores ekkolod viste 0 meter hel vejen ind til Svinø, det er en lille hyggelig havn med miljø.
Mandag sejlede vi ned igennem Lillebælt til Bågø og fik en god plads der. Vi havde lide lagt til så kom der en anden Ry båd, det var Ove & Tove i Mermaid. De havde været en tur rundt om Sjælland og var på vej hjemad. Vi blev på Bågø i to dage, der var et rigtig godt vejr med meget sol, vi var ude at bade flere gange og cyklede nogle ture rundt på øen.
Onsdag sejlede vi ind til Haderslev en smuk tur  ind igennem Fjorden, hvor vi mødte nogle sejlskibe på vej ud så der var ikke meget plads i sejlrende nogle steder. Haderslev er et godt sted, men der er noget trafikstøj.
Torsdag sejlede vi til Kalvø nede i Gennerbugt, der har vi lidt vind og blev vippet lidt men ellers en god tur. Mine forældre var på vej hjem fra campingferie i Østrig så de kom ind og så til os. Vi gik en lang tur og hyggede os om aften.
Lørdag sejlede vi til Lyø og fik en god plads i havnen, fandt cyklerne frem og cyklede en tur rundt på øen.
Søndag tog vi til Avernakø  vi sejlede til Korshavn den Gl. havn på Avernakø en meget lille havn, men vi fik en god plads. Frem med cyklerne igen og så cyklede vi lidt rundt på øen og fandt et sted, hvor vi kunne bade.
Mandag sejlede vi til Hjortø, vi sejlede mellem Drejø og Skarø. Vi kunne se på søkortet, at der lige var vand nok til os, og det gik også fint, så vi var fri for at sejle nord om Skarø.


(Større klik på billedet)

Hjortø er en dejlig lille ø på Ca. 90ha så den er ikke stor, der er heller ikke nogen forretning derover, så man kan slet ikke bruge nogle penge der.
Tirsdag tog vi til Ærøskøbing en kort sejl tur. Ærøskøbing er en dejlig gamlel by med mange Gl. huse, vi var her i fire dage P.g.a. at det blæste en hel del, men det gjord heller ikke noget, fordi det er sådan et dejlig sted. Vi cyklede til Marstal en dag det er også en hyggelig by
Lørdag blev det pænt vejr igen så vi sejlede til Strynø, det er en dejlig ø med Købmand og en lille kro, der er en flot natur og næsten ingen trafik.
Søndag formiddag sejlede vi op forbi Rudkøbing og op igennem Svendborg Sund til Fjællebroen.
Mandag sejlede vi op til Årø også en dejlig ø hvor vi cyklede rundt på øen og så den flotte natur.
Tirsdag morgen sejlede vi til Juelsminde. Det er en havn hvor vi godt kan lide at komme, så der er vi næsten altid inde enten på vej ud, eller når vi er på vej hjem fra ferie. Der kom nogle af vores venner om aftenen, så vi hyggede os ved grillen og nede i båden. Onsdag var vi ved stranden og rundt i byen, og om aften fik vi besøg igen hjemmefra og var ude at spise.
Torsdag gik turen til Horsens, vi skulle hentes af lastbilen til middag, så vi kunne komme hjem til Ry og søerne igen.


(Større klik på billedet)

Det blev til en dejlig sommertur på havet igen i år Ca. 330sømil i alt.

Copyright(c) 2003 www.ma-ry.dk. All rights reserved.